Komparativ analyse - Guggenheim og Villa Savoye

Villa Savoye er et modernistisk hus bygget lidt uden for Paris. Det er bygget af arkitekterne Le Corbusier og Pierre Jeanneret. Huset er meget funktionelt - der er ingen udsmykning, pynt eller skulpturer - alting har en funktion. Huset er bygget med både vertikale og horisontale linjer, disse er begge kendetegn for modernismen. Bygningen fremstår ren, let og simpel, hvilket også er et kendetegn.

Arkitekturen skiller sig ud fra sine omgivelser, men alligevel passer den ind på en måde. Det hvide passer ind overalt og dette er også især en af hensigterne med modernismen - det skal være nemt, funktionelt og det skal kunne passe ind hvor som helst. 

Bygningen virker meget let - til dels fordi den er hvid, men også på grund af de forholdsvis tynde stolper som holder den øvre etage oppe. 

Grundplanen er tegnet efter geometriske former - grundplanen ser umiddelbart ud til at være firkantet. 

Rummenes ganglinjer er symmetriske - dette kan ses på båndet af vinduer og afstanden mellem stolperne rundt om nedre etage. Dette skaber en statisk virkning - det er ikke rodet eller abstrakt, men alting passer sammen og giver en ro. Facaden er ligeså symmetrisk på grund af stolperne - både vertikalt og horisontalt, og man får lyst til at bevæge sig rundt om huset, for at finde ud af om denne symmetri fortsætter hele vejen rundt.

Der falder et kunstigt lys over bygningen - det ser ud som om det er oplyst med projektører og dette skaber en meget moderne virkning som også er meget statisk, da der er samme mængde lys overalt på bygningen. 

Jeg forestiller mig at hvis jeg træder ind i huset vil der være ekko og meget rent og fint. Med rene vægge hvor der måske heller ikke er mange møbler osv., altså igen meget simpelt og rent, vil jeg forestille mig at der er ekko. 

Bygningen hører helt klar til modernismen, kan jeg konkludere ud fra min analyse. 

Guggenheim Museet i Bilbao er en dekonstruktivistisk bygning. Arkitekten bag denne smukke bygning er Frank Gehry. De forskellige dele af bygningen ser ud til at være skilt ad og så sat sammen på en tilfældig måde med mange forskellige former og en meget abstrakt struktur. Dette er et tydeligt kendetegn ved dekonstruktivismen, der minder om postmodernismen, dog er dekontruktivitismen mere abstrakt og skørere. 

Dette arkitektur passer overhovedet ikke ind i omgivelserne, som er en "gammeldags" spansk by. Denne bygning er meget moderne med dette stål-materiale som det er lavet af. Det står altså i kontrast til resten af byen, hvilket skaber meget fokus på bygningen. Den står altså i kontrast. 

Bygningen virker meget tung på grund af materialet som den er bygget af - højest sandsynligt stål. 

Den er meget organisk bygget - altså ikke efter nogle geometriske former, men meget fantasifuldt og uden regler. Dette skaber en dynamisk effekt.

Grundplanen skaber ligeledes en dynamisk effekt - den er tegnet med fri hånd, så altså også fantasifuldt. 

Det er svært at definere rummene i arkitekturet, da det ser ud til at afhænge af hvilket rum man analyserer. De forskellige rum ser ud til at have vidt forskellige størrelser og former for åbenthed. Nogle kan være små og lukkede, hvorimod andre er store og åbne. 

Facaden er meget asymmetrisk og abstrakt, dette gør at man får lyst til at bevæge sig rundt om den og se om man kan finde nogen form for symmetri eller om denne abstrakte og smukke facade fortsætter. Der er på ingen måde en rytme over facaden, man kan se at kunstneren har koncentreret sig udelukkende om sin fantasi og der har ikke været nogle grænser (rytmer) der har skulle stoppe ham.

Lyset falder meget naturligt på bygningen og reflekterer, hvilket skaber mere lys. 

Jeg kan ud fra min analyse vurdere dette arkitektur til at være dekonstruktivistisk - det ser ud som om små tilfældige dele er foldet og sat sammen uden anden sammenhæng. 

Dekonstruktivistisk folie

Vi skulle i dag arbejde med dekonstruktivitismen og lave vores eget "arkitektur" i form af sort og hvidt papir og lim.

Jeg startede med at tegne et hvilket som helst dyr på hvidt papir.

Herefter lavede vi en sort kopi af det samme dyr.

Jeg opdelte mit dyr i tilfældige former og klippede de forskellige stykker ud.

Herefter limede jeg dem sammen på et stykke sort papir, og formede papiret i forskellige former og limede dem sammen.

Dette blev mit resultat.

Jeg synes dekonstruktivistisk arkitektur er utroligt fascinerende. Det giver en utrolig abstrakt og dynamisk virkning. Det ser ud som om at små stykker, som på ingen måder passer sammen, er blevet rystet sammen. Det har derfor været en meget lærerig øvelse at lave dette dekonstruktivistiske folie, fordi vi lige netop satte alle mulige forskellige former sammen, som ellers ingen sammenhæng havde.

Modernistisk arkitektur på Herning Gymnasium

Vi skulle ud og tage billeder af gymnasiet og finde modernistiske træk. Jeg har valgt at tage billeder af den nye afdeling af gymnasiet udefra. Der er overlapning, men det er stadig forholdsvist simpelt og med meget rene, lige linjer og firkantede former. 

Moderniskisk arkitektur

I dag har vi lavet modernistisk arkitektur. Vi klistrede papir på for at danne bygningen. Jeg har valgt at lave en opstalt, det vil sige at den ses fra siden. Det omvendte af opstalt er grundplan, som vil sige at det er set fra oven.

Ostevoks skulpturer

Vi har lært hvordan man helt praktisk laver en voksfigur.

I første arbejdstime nåede jeg at få formen på plads med ståltråden, jeg fik også figuren staplet fast på et stykke tre.

Dette er  resultatet fra anden arbejdstime. Vi begyndte at sætte ostevoksen på og fokuserede på proportioner. 

Dette er mit færdige resultat. Jeg ville gerne have brugt mere tid på det, men det nåede jeg desværre ikke. 

Jeg synes det var en god måde at arbejde på, da ståltråden var nemat rykke med, og kunne ændres så meget man ville. Det fungerede rigtig fint og vi fik nogle gode resultater. Den metode vi brugte hedder "Modellering"

Det er en forholdsvis lille skulptur, omkring 30 cm høj. Dette giver effekten af at være skrøbelig og fin. 

Overfladen er lidt ujævn og klodset, da jeg ikke havde tid til finpudsning. Den er dog glat og skinner i lyset. Det har naturligvis også noget med materialet at gøre, som i dette tilfælde var ostevoks. 

Da det er en sort figur, giver de skygger der kommer fra ujævnhederne dog ikke en stor kontrast. Skyggerne er svære at se, men til gengæld er lyset let. Det er tydeligt at se hvor det rammer, da materialet reflekterer det. De steder hvor lyset rammer, er de højeste punkter på skulpturen. 

Det er en dynamisk, åben skulptur. Den er åben, da arm og ben sparker ud og åbner op til kroppen. 

Jeg vil kalde denne skulptur en episk figur, da den fortæller en handling - det er i hvert fald hensigten. Den sparker til en fodbold og har fuld fart på.

Det er en konkav figur, da den går indad. Konvekse figurer går ud ad. Det der vil menes med dette er om formen er formet således (  ) eller således )   (

Kroppen i kunsten - Croquis tegninger

Vi stod skiftevis model i klassen, så de resterende elever kunne tegne en krop i bevægelse. Vi brugte forskellige tegne redskaber til at gøre dette, både blyant og kul. Vi brugte også forskellige metoder til at tegne hinanden på. Det skulle dog gå hurtigt, da croquis betyder skitse, fik vi kun meget kort tid til at tegne de forskellige bevægelser.

Der skulle også være en følelse i den bevægelse der blev lavet, og vi var alle overraskede over hvor stor en forskel det gjorde på vores tegning.

Her ses nogle af mine croquisser:

Den første er tegnet med en blyant, og de to andre er tegnet med kul.

Jeg fokuserede især på at tegne de rigtige proportioner, så det så så realistisk ud som muligt. 

Jeg synes de er teknisk gode, da forholdene passer nogenlunde til virkeligheden. Analytisk synes jeg de er gode, da man kan se de udfører en bevægelse. Kroppen fortæller en historie om sig selv, om hvad den gør. 

SE & HØR

Til SE & HØR skulle alle billedkunstklasser på Herning Gymnasium lave hver deres gengivelse af et maleri. Alle bk3 elever skulle male et lille stykke af maleriet De Store Blå Heste af Franz Marc. Som ses herunder:

Jeg malte den del der er helt ude til højre, cirka i midten. Dette ses herunder:

Det var et rigtig sjovt projekt, som førte til en rigtig hyggelig aften. 

Farvemosaik

Vi legede med mosaik brikker, for at forstå de forskellige farvebegreber som kan ses herunder:

Her skulle vi lave en mosaik med de primære farver: rød, blå og gul. Primære farver kan ikke blandes af andre farver, men til sammen kan de blande alle farver. 

Her ses vores komplementærkontrast mosaik. Komplementærfarver er to farver der er modsatte af hinanden i Johannes Ittens farvecirkel. Her har vi vist dem: blå og orange, lilla og gul, rød og grøn. Når disse farver blandes sammen får man jordfarver. 

Dette er vores lys og mørke kontrast. De lyse farver, gul, beige, lyseblå og mintgrøn skaber lys og virker let. Hvorimod de mørke farver, mørkeblå, rød og lilla, skaber mere dybde og virker tungere.

Her ses vores kulde/varme kontrast. De rødlige, orange toner er varme, hvor de lyseblå er kolde. 

Her er vores kvantitetskontrast. Kvantitetskontrast betyder at der er meget af én farve, og mindre af en anden. Det skaber meget fokus på det lille område der har mindst farve, dog giver den farve der er mest af det største indtryk. 

Her ses vores kvalitetskontrast. Kvalitetskontrast opstår mellem en klar farve og en dæmpet farve. Hvis man bruger en klar farve, virker den tættere på end farver, der er dæmpede. 

 

Her ses vores farveklang, som er en seksklang. Det vil sige at der kun bliver brugt de seks samme farver i et billede. Farveklang giver et livligt farveudtryk og er meget dynamisk. 

Indtryk af naturen

Jeg benyttede den viden jeg havde om det impressionistiske maleri til at lave mit eget indtryk af naturen. Impressionisme er en malerkunst som især var fremme fra ca. 1870 til 1890.
Det der kendetegner impressionismen er at det er et maleri der viser et øjeblik fra en helt almindelig dagligdag. Derfor er farverne meget vigtige for impressionisterne, da de opfanger sollys og den helt specielle atmosfære som maleriet illustrerer.

Jeg har derfor valgt især at lægge mærke til lyset og vejrforholdende, da jeg malede mit billede af naturen. Jeg kiggede godt på farverne og hvor lyset kom fra. Jeg lagde også mærke til skyggerne, der er komplementære til lyset. Jeg prøvede så godt som muligt at finde klare farver, der virkelig kunne vise dette øjeblik. Jeg brugte små strøg og udlod derfor også nogle detaljer, men det giver en del af effekten.