Villa Savoye er et modernistisk hus bygget lidt uden for Paris. Det er bygget af arkitekterne Le Corbusier og Pierre Jeanneret. Huset er meget funktionelt - der er ingen udsmykning, pynt eller skulpturer - alting har en funktion. Huset er bygget med både vertikale og horisontale linjer, disse er begge kendetegn for modernismen. Bygningen fremstår ren, let og simpel, hvilket også er et kendetegn.
Arkitekturen skiller sig ud fra sine omgivelser, men alligevel passer den ind på en måde. Det hvide passer ind overalt og dette er også især en af hensigterne med modernismen - det skal være nemt, funktionelt og det skal kunne passe ind hvor som helst.
Bygningen virker meget let - til dels fordi den er hvid, men også på grund af de forholdsvis tynde stolper som holder den øvre etage oppe.
Grundplanen er tegnet efter geometriske former - grundplanen ser umiddelbart ud til at være firkantet.
Rummenes ganglinjer er symmetriske - dette kan ses på båndet af vinduer og afstanden mellem stolperne rundt om nedre etage. Dette skaber en statisk virkning - det er ikke rodet eller abstrakt, men alting passer sammen og giver en ro. Facaden er ligeså symmetrisk på grund af stolperne - både vertikalt og horisontalt, og man får lyst til at bevæge sig rundt om huset, for at finde ud af om denne symmetri fortsætter hele vejen rundt.
Der falder et kunstigt lys over bygningen - det ser ud som om det er oplyst med projektører og dette skaber en meget moderne virkning som også er meget statisk, da der er samme mængde lys overalt på bygningen.
Jeg forestiller mig at hvis jeg træder ind i huset vil der være ekko og meget rent og fint. Med rene vægge hvor der måske heller ikke er mange møbler osv., altså igen meget simpelt og rent, vil jeg forestille mig at der er ekko.
Bygningen hører helt klar til modernismen, kan jeg konkludere ud fra min analyse.
Guggenheim Museet i Bilbao er en dekonstruktivistisk bygning. Arkitekten bag denne smukke bygning er Frank Gehry. De forskellige dele af bygningen ser ud til at være skilt ad og så sat sammen på en tilfældig måde med mange forskellige former og en meget abstrakt struktur. Dette er et tydeligt kendetegn ved dekonstruktivismen, der minder om postmodernismen, dog er dekontruktivitismen mere abstrakt og skørere.
Dette arkitektur passer overhovedet ikke ind i omgivelserne, som er en "gammeldags" spansk by. Denne bygning er meget moderne med dette stål-materiale som det er lavet af. Det står altså i kontrast til resten af byen, hvilket skaber meget fokus på bygningen. Den står altså i kontrast.
Bygningen virker meget tung på grund af materialet som den er bygget af - højest sandsynligt stål.
Den er meget organisk bygget - altså ikke efter nogle geometriske former, men meget fantasifuldt og uden regler. Dette skaber en dynamisk effekt.
Grundplanen skaber ligeledes en dynamisk effekt - den er tegnet med fri hånd, så altså også fantasifuldt.
Det er svært at definere rummene i arkitekturet, da det ser ud til at afhænge af hvilket rum man analyserer. De forskellige rum ser ud til at have vidt forskellige størrelser og former for åbenthed. Nogle kan være små og lukkede, hvorimod andre er store og åbne.
Facaden er meget asymmetrisk og abstrakt, dette gør at man får lyst til at bevæge sig rundt om den og se om man kan finde nogen form for symmetri eller om denne abstrakte og smukke facade fortsætter. Der er på ingen måde en rytme over facaden, man kan se at kunstneren har koncentreret sig udelukkende om sin fantasi og der har ikke været nogle grænser (rytmer) der har skulle stoppe ham.
Lyset falder meget naturligt på bygningen og reflekterer, hvilket skaber mere lys.
Jeg kan ud fra min analyse vurdere dette arkitektur til at være dekonstruktivistisk - det ser ud som om små tilfældige dele er foldet og sat sammen uden anden sammenhæng.
